Spørgsmål og svar

Generelle spørgsmål:

Hvad er ShareOne.dk?
ShareOne er en sikker deleøkonomi-tjeneste, som gør det muligt for private og erhvervsdrivende at leje af hinanden på en nem og sikker måde. ShareOne´s primære fokus er som udgangspunkt udlejning mellem private men vi tillader også virksomheder at blive en del at ShareOne.
Hvad er deleøkonomi?
Deleøkonomi er at folk deles om det samme produkt ved at låne eller leje det af hinanden.
Hvorfor deleøkonomi?
Når vi deles om forskellige ting, er vi i høj grad med til at skåne miljøet ved at genbruge produktet. Nu har du selv chancen for at bidrage til en grønne hverdag ved at udleje alt det, du tænker andre kan få glæde af. Derudover kan du spare eller tjene penge på at udleje dine ting.
Hvordan sparer eller tjener jeg penge på ShareOne.dk?
Ved at oprette en bruger på ShareOne vil du kunne tjene penge på at udleje dine private genstande. Derudover vil du også selv kunne leje af andre, hvis du står og mangler et produkt. På den måde vil du kunne spare penge ved ikke at skulle betale for at købe et produkt, som du måske kun sjældent har brug for.
Er det sikkert at leje og udleje ting på ShareOne.dk?
ShareOne gør alt for at sikre vores brugere. Vi hos ShareOne har indgået et samarbejde med et af de største forsikringsselskaber i Danmark for at sikre vores brugere bedst muligt. Har du spørgsmål til, hvordan du forsikre den genstand, som du ønsker at udleje, er du altid velkommen til at kontakte os eller læse mere om forsikringen her: ShareOne.dk/forsikring. På ShareOne har du som bruger mulighed for at rate de andre brugere efter endt lejeperiode, dermed kan du hurtigt selv danne dig et billede af, om du har tillid til at leje/udleje fx din barnevogn eller dit værktøj ud til vedkommende. Når produktet fra nypris koster mere end 500 kr. vil forsikringen dække den ødelagte genstand mod en selvrisiko som kan ses her: ShareOne.dk/forsikring. Produkter med en nypris under 500 kr. skal dækkes af depositummet udlejer tager.
Hvad koster det at bruge ShareOne.dk?
Det er gratis for private at oprette en profil
Betalingen for ShareOne´s ydelse finder først sted, når en aftale om udlejning er accepteret.
Betalingen for ShareOne´s ydelse kan ses her: ShareOne.dk/forsikring
Hvem står bag ShareOne.dk?
ShareOne er et selskab under ShareOne DK ApS som er et dansk ejet selskab. ShareOne er stiftet af Jakob Øgendahl Larsen som også er direktør i selskabet. ShareOne startede i 2016. Læs evt. ”Om ShareOne” på forsiden, hvor der vil være en kort præsentation af ShareOne.
Hvordan ved ShareOne.dk hvilke produkter, der er tæt på mig?
Når du opretter en bruger på ShareOne skal du opgive din adresse. ShareOne´s søgemaskine vil derfor altid tage udgangspunkt i, at du står derhjemme og skal bruge produktet. Du kan dog vælge at indtaste et andet postnummer på forsiden og søgemaskinen vil derefter tage udgangspunkt i det angivende postnummer.
Hvor mange bruger ShareOne?
ShareOne er i rivende udvikling. På nuværende tidspunkt har ShareOne over 21.000 brugere, +150.000 produkter, hvilket gør ShareOne til den største portal for udlejning i Danmark.
Hvilke lande er ShareOne i?
ShareOne er stiftet i Danmark, hvilket også er det område ShareOne primært fokuserer på. På sigt ønsker ShareOne at gå ud over Danmarks grænser, så andre lande får samme mulighed for at udleje deres ting mellem hinanden.
Hvordan kan jeg bruge ShareOne?
ShareOne kan tilgås via vores hjemmeside og via vores APP. Vores APP ShareOne er gratis og er tilgængelig via både App Store samt Google play.

Spørgsmål stillet af lejer:

Hvordan fungerer ShareOne.dk?
Som lejer opretter du først en gratis bruger. Herefter søger du efter det produkt du mangler, hvorefter du lejer det. Her vil ShareOne´s kalender bede dig oplyse hvilke datoer, du ønsker at leje produktet hvorefter du skal angive dine betalingsinformationer. Udlejer vil efter kort tid give dig besked om det er muligt at leje produktet i den givende periode. Såfremt du har kommentarer eller feedback er du altid velkommen til at kontakte os på [email protected]
Hvordan fungerer depositummet?
Når en udlejer opretter en annonce på ShareOne angiver udlejer et depositum. Størrelsen på depositummet bestemmer udlejer men vi anbefaler altid imellem 2.000-10.000 kr. afhængig af hvilket produkt der udlejes. Depositummet reserverer ShareOne automatisk på lejers konto. Det betyder at pengene ikke trukket fra lejer konto. ShareOne frigiver depositummet 48 timer efter endt lejeperiode. Er depositummet registreret via mobilepay vil det fremgå i mobilepay som om pengene er trukket men det er de IKKE. Tjek derfor din konto og her vil det fremgå at pengene ikke har været overført.
Hvad hvis jeg er i tvivl om noget vedrørende produktet?
Kontakt udlejer i første omgang. Såfremt udlejer ikke kan svarer har vi hos ShareOne et Support Team klar på telefonnummer +45 60 40 76 09 (Hverdage: 18.00-21.00, weekender: 09.00-12.00), vi er altid til at komme i kontakt med i telefontiden dog kan der forekomme ventetid. Ellers er det også altid muligt at sende ShareOne´s Support Team en mail. Support teamet vil vende tilbage indenfor 1-2 hverdage.
Hvorfor skal jeg registrere mig på ShareOne.dk?
Hvis du ligesom mange andre ønsker at spare tid og penge er denne platform, hvor alt lige fra campingvogne til pladevibratorer kan lejes, lige noget for dig. På samme tid skåner du miljøet ved ikke at belaste det med unødigt ressourcespild.
Hvad gør jeg, hvis det produkt jeg søger, ikke er på ShareOne.dk?
Hvis produktet du søger, ikke er på ShareOne, anbefaler vi at du downloader vores APP. Via vores APP kan du oprette en forespørgsel gennem vores ”Søge agent”. Søge agenten sender en notifikation ud til alle brugere på ShareOne i de områder du har angivet. Søge agenten finder du ved at søge efter produktet igen og såfremt produktet ikke ligger på ShareOne vil søge agenten komme frem. Der kan gå op til 24 timer før søge agenten sendes ud til brugerne da en medarbejder ved ShareOne gennemgår forespørgslerne.
Hvor kan kontaktinformationen ses?
Kontaktinformationer på udlejer bliver synlige, når en booking er foretaget, og udlejer har accepteret bookingen. Under lejeaftalen kan du både se navn, adresse og kontaktinformationer.

Spørgsmål stillet af udlejer:

Hvad kan udlejes på ShareOne?
Vi mener hos ShareOne, at alt kan udlejes. Det kan være alt fra et piratkostume til en campingvogn. Du ved aldrig, hvad mennesker omkring dig kan have brug for, så udlej alle de ting, du har liggende og tjen penge på det. Du kan måske være med til at redde din nabos dag, ved at du lige har sat et produkt til udlejning, som de netop stod og manglede.
Hvordan bliver pengene udbetalt?
Pengene for udlejningen bliver betalt direkte fra lejer til udlejer når partnernes mødes for overlevering. Betalingen anbefaler vi laves via mobilepay. Se evt. processen for en udlejning her: ShareOne.dk/hvordan-det-virker
Hvem kan leje mit produkt?
Alle kan i realiteten forespørge på at leje dine ting. Men du bestemmer helt selv, hvem der må leje dit produkt. Du bestemmer jo selv, hvor mange penge du ønsker at tjene. Det vigtige er blot at du enten godkender eller afviser bookingen når du modtager den.
Hvad skal jeg gøre når jeg mødes med lejer?
  1. Tjek billed legitimation og sygesikring på lejer så informationerne fra lejeaftalen stemmer overens med det fremviste dokumentation
  2. Modtag betaling med det samme
  3. Modtag betaling direkte fra lejer – Ingen 3 part skal betale pengene
Hvis min genstand går i stykker, hvad sker der så?
ShareOne har et samarbejde med et af Danmarks største forsikringsselskaber. Du kan læse mere om her hvad der sker hvis uheldet er ude her: ShareOne.dk/betingelser Du kan også læse mere om forsikringen og dets vilkår her: ShareOne.dk/forsikring
Hvordan fungerer depositummet:
Når en udlejer opretter en annonce på ShareOne angiver udlejer et depositum. Størrelsen på depositummet bestemmer udlejer men vi anbefaler altid imellem 2.000-10.000 kr. afhængig af hvilket produkt der udlejes. Depositummet reserverer ShareOne automatisk på lejers konto. Det betyder at pengene ikke trukket fra lejer konto. ShareOne frigiver depositummet 48 timer efter endt lejeperiode. Udlejer skal kontakte ShareOne indenfor 48 timer såfremt der er sket skade eller andet på produktet.
Hvad hvis jeg udlejer noget der ikke er dækket af ShareOne´s forsikring?
Alt kan udlejes via ShareOne. Dog er der nogle produkter der ikke kan forsikres. Produkter der ikke forsikres kan fortsat oprettes med depositum osv. for at skabe rammerne for en sikker udlejning. Betaling for ShareOne´s service vil være det samme som hvis der var forsikring på produktet.
Er det kun private der kan udleje på ShareOne?
Nej, det er det ikke. På ShareOne kan virksomheder også blive en del af delekulturen. Dog er ShareOne´s primære målgruppe private. Vi anbefaler altid at virksomheder kontakter ShareOne via vores support for at høre om mulighederne.
Skal jeg betale skat af min indtægt?
Som udgangspunkt ja. Men vi henviser dog til SKAT.dk for at sikre at al lovgivning altid er overholdt.